Favorisering og diskriminering
Kære sproglaboratorium,
Jeg er en trofast lytter af P1 og hører tit forskellige emner i sproglaboratoriet. Jeg hørte en udsendelse om det kurdiske sprog i Tyrkiet, fredag d. 11 ssep.2009. Først og fremmest vil jeg gerne sige tak for en god udsendelse og et godt initiativ. Det er ikke hverdag, at den slags emner kommer på banen i radioen eller på TV. Men to ting vakte min opmærksomhed, som jeg kort pointere og adressere:

1. Diskriminering
Det kurdiske sprog er et undertrykt og "forbudt" sprog i Iran, Irak, Syrien og Tyrkiet. Der bor kurder i alle de nævnte land. Når man sammenligner etniske mindretals rettigheder i de andre lande, er Tyrkiet selvfølgelig et meget mere åbent land sammenlignet med f.eks. Iran. Kurderne har i Tyrkiet flere rettigheder i forhold til i Iran og Syrien. Kurderne i Irak har pga. golfkrigen fået en sær status, og har oprettet deres egen "selvstændige" provins i det nordlige Irak. Men enhver ved, at kurderne flere gange i historien er blevet manipuleret enten af store magter, som USA, den tidligere sovjet union eller lokale magter fra mellemøsten. Situationen i Irak er ikke stabil og når amerikanerne forlader Irak, vil situationen blive en helt anden. Kurdernes tilstand i Tyrkiet er ikke optimal, men sammenlignet med andre lande har de det ret så godt. Det er måske ikke af fri vilje, at regeringen i Tyrkiet er gode mod deres kurdere. Muligvis på grund af pres fra flere fronter bl.a. menneskerettighedsorganisationer og specielt EU's politik hvad angår etnisk mindretal etc. Men i udsendelsen er kun Tyrkiet på anklagerbænken. lande som Iran og Syrien er slet ikke nævnt.
2. Favorisering
I Iran bor over 30 million azerbaijaner, deres sprog er også forbudt i Iran. De persiske chauvinister nedgør systematisk azerbaijaner som et folkeslag og nationalitet, med det formål at assimilere dem. Vi har været vidne til et stort oprør i maj 2006 i Azerbaijan, som kostede over 60 mennesker livet og flere hundredes fængsling af azerbaijanske aktivister. Den vestlige verden har bevist valgt ikke at røre en finger eller nævne det i de offentlige massemedier. I dag er der stadig stor diskrimination, der tager sted i Iran mod etnisk mindretal, især mod azerbaijaner. Den 23. september starter skolen i Iran, men muligheden for at hundrede tusind azerbaijanske børn, vil blive undervist i deres modersmål, er udelukket. Ingen vil tage ansvaret eller tage stilling til problemet. Ingen stiller det iranske styre til regnskab for det kulturelle massemord. Jeg håber sproglaboratoriet vil tage sagen op, og sende en serie programmer om det azerbaijanske sprog i Iran, samtidigt det fremtidig perspektiv for det azerbaijanske sprog i Iran analyseret af sprogeksperter.
Med venlig hilsen
YN
