Klub eller forening?
Vi danner kulture "foreninger" og forvandler den gradvis til en club! Hvorfor gøre vi det?
Der er mange azeri kulturelle foreninger rundt om verden. Der findes derudover også nogle azeri clubber. Jeg vil, med det her kort artikle, prøve at definere ordene forening og klub og sammenligne dem derefter.
Club
- Forening med bestemt formål og en bestemt afgrænede medlemmer.
- Forening
- Samle, føre sammen, forbinde. Et forening er en fælles institution med mere eller mindre begrænset formål men næsten ubegænset målgruppe.
Altså, klub er et forening med et bestemt formål.Formål og målgruppen til et hvad som helst klub er decideret til klubbens eget medlemmer. Klubbens arrangementer, f.eks, bliver ikke henvist til ikke-medlemmer. Faktisk kun medlemmerne kan benytte klubbens facilitteter. En klub er til fordi en begrænset antal personer med et bestemt afgrænsede formål sætter deres mål i praksis. Sammenfattende kan man sige at klubbens målgruppe er altid begrænset.
Forening er også et klub med et sæt bestemt formål, men, i modsætning til klub, forenings målgruppe er ikke begrænsede. Det vil sige med andre ord at foreningens- , især kulturforeningens arrangementer er for alle som er intereserede. Altså når en forening har i sinde at arrangere et program, de sætter ikke grænser til deres målgruppe. Målgruppen er så bred som muligt. Eksistensen af forening- , især kultureforening kan defineres således at forening sætter ikke et bestem målgruppe til deres formål, selv om i praksis kan ske at målgruppen er et afgrænsede befolkning.
Når vi kommer til stykket, altså til azeri kulture foreninger, kunne man mon genkende ovenstående definition af kultureforening? Det er umiddelbart svært at sige. Men tendensen er at vores kulture foreninger desværre kommer til at ligne nærmere til en klub end en kulturforening, altså en klub med et bestemt formål og bestemt målgruppe, der nødigt udvider sine medlemmer og heller ikke kvalitetsudvikling i sine rutine arrangementer. Selv om foreningernes bestyrelsen yder sit bedste for at samle så mange antal interesserde til deres arrangementer, men i praksis det mislykkedes. Selvom arrangementer er også for ikke-medlemmer, men ironisk nok selve medlemmerne nødigt deltager til konkrete arrangementer. Og dette tendens bliver ved igen og igen.
Ovenstående problemer er kritiske. Man kan selvfølgelig ikke ændre forholdene met ét, men man kan i det mindste diskutere om det og søge for at finde løsninger og alternativer. Selv et individ prøver at udvide og udvikle sine egne grænser i tilværelsens arena. Sammenlignende kan og vil også en forening udvide sine grænser, udvikle sine muligheder og åbne nye perspektiver for sine handlinger. Det kræver simpelthen bare et individule og fælles vilje.
Enhver udvikling er baseret på selvevaluering og selvkritik. Og de her konstruktive kritik er systemets drivkraft. Jeg, i min tur, har begyndt at komme med et par konstruktive kritik. Nu er det jeres tur. " Bu meydan bu da siz"!
Kerim Urmulu
post@azeri.dk
